I april sidste år blev jeg diagnosticeret med kolangiokarcinom i galdevejene, hvilket er leverkræft. Det spredte sig til flere organer, og fordi det var stadie fire, og fordi det var en ret aggressiv undertype, havde jeg sandsynligvis mellem otte og elleve måneder at leve i. De håbede, at den allopatiske standardbehandling, som de har, ville gøre det behageligt for mig, og at den måske kunne redde mit liv med et par måneder. Men i midten af 2019 ville jeg i princippet have været død. Jeg startede standard DCT med Immucura. Jeg mødte op, de tog 200 ml blod ud, de sendte det til Tyskland. Jeg blev nede i Spanien i ti dage, og det kom tilbage som to små hætteglas med vaccine. Derefter gik jeg ind på Immucura-kontoret, og de sprøjtede det ind i min hud, og så tog jeg hjem. Lige nu har jeg det fantastisk godt. Jeg har haft et par hårde måneder på grund af nogle af de andre behandlinger, der har været i gang, men de er alle overstået, og jeg er virkelig veludhvilet. Jeg har taget tre måneder fri fra arbejde for at få de andre behandlinger afsluttet og det er den anden ting ved DCT, jeg tog kun fri for at få trinene gennemført, men derefter fungerede det bare, mens jeg bare levede mit liv, ikke? DCT er ikke indgribende, super nemt uden bivirkninger eller ubehageligheder. Det var fremragende. De sprøjtede vaccinen ind i min hud, jeg gik ud, og det begyndte bare at blive bedre.